Faxe Hallerne, mandag den 26. november 2018. Den sidste del af en række prøver til sort bælte i Goju-ryu Karate do startede kl. 18:00.

Til prøven var der 11 karat-kaér som skulle testes på alle niveauer. De skulle vise alt fra super simple teknikker til de helt svære og nærmest umulige teknikker, og alt samme i høj fart, med styrke og præcision... og der blev leveret. Det er en fornøjelse at kunne sige at vi har nogen af landets dygtigste karate-kaér i Jundokan Danmark/Norge. Det er sjældent at nogen falder fra på det her tidspunkt, så denne gang var heller ikke en overaskelse alle klarede sig godt igennem.

Fra Skovbo Karate Klub havde vi 4 af vores “hårde” gutter med. Sempai Bo, Sempai Kenneth, Sempai Yogan og Sempai Brian. Kæmpe stort tillykke til Sempai Bo og Sempai Kenneth som begge bestod deres prøve til NIDAN, 2. Dan.

Jeg har trænet med Sempai Yogan og Sempai Brian siden jeg startede klubben sammen med Jurgita, min kone. Jeg kan kun sige at når man møder venner der kan holde en ud i mere end 15 år, ja så skal man holde fast, for det hører til sjældenhederne. Sempai Yogan og Sempai Brian har været med til at bygge vores dojo og gøre den til det den er i dag, og det er jeg super taknemmelig for. Det er også derfor at jeg blev fantastisk glad for at de begge bestod deres prøve til YONDAN, 4. Dan i Okinawa Goju-ryu karate-do. Det er absolut fantastisk. Samtidig med det, er det slut med at kalde dem for Sempai. Pga. deres personlighed, deres bidrag som Instruktører i klubben og Jundokan Danmark, og deres enorme viden og færdigheder i karate-do, blev de begge udnævnt til Sensei!

Kæmpe stort tillykke til Sensei Yogan og Sensei Brian.

Stort, stort tillykke går også til de øvrige sortbælter der bestod deres prøver fra København, Faxe og Hårlev.

Tak til Shihan for en vel gennemført graduering.

Oss
Sensei